Vi er alle enige om, at vores rettigheder som brugere forsvares, men Mange gange tager vi ikke højde for, at dette kræver et offer fra vores side. For at forstå omkostningerne ved privatlivets fred skal vi for eksempel tale om den danske sag.
Jeg har allerede fortalteller min partner Darkcrizt for et par måneder siden. Datatilsynet pålagde Helsingør kommune at gennemføre en vurdering rettet mod opdage de potentielle risici ved behandling af personoplysninger forbundet med brugen af Chromebook-enheder i folkeskoler.
Indsigelserne havde at gøre med kommunen overholder ikke direktiverne om begrænsninger i brugen af de indsamlede data, at dataene overføres til tredjelande og at det sker uden tilstrækkelig beskyttelseen. Det vil sige alt, hvad vi accepterer, når vi beslutter os for at bruge Google-enheder og -tjenester.
Omkostningerne ved privatlivets fred
Baseret på resultaterne af evalueringen blev brugen af disse enheder suspenderet i hele landet, så en anden kommuneeller, den i Helsingør, besluttede at udskifte sine 8000 Chromebooks til en pris på op til fem millioner kroner Danske virksomheder indenfor udstyr og software plus implementering.
Og ifølge nogle kommer budgettet til kort. Frederik Bastkær Christensen fra konsulentfirmaet Zangenberg Analytics med speciale i it-finansiering, forklarede:
Fem millioner er langt fra realistisk. Det er langt fra, hvad det vil koste at købe nye computere. Og desuden skal det implementeres, og lærerne skal efteruddannes
Informationsteknologiafdelingen i kommunen er mere realistisk. EN En konservativ udgift på 2500 kr. pr. computer bringer udgiften op på 30 mio. Alternativerne er en bøde på det halve beløb eller at Google ændrer sin licens.
Som udtalt af forsker i persondataret ved Syddansk Universitet Ayo Næsborg-Andersen:
Casen illustrerer meget overbevisende, hvor afhængig man bliver af en bestemt teknologi, når man først har introduceret den. (...) Produkter, der ved første øjekast ser ud til at være praktiske, nemme og billige løsninger, kan vise sig at være ubrugelige, fordi de ikke overholder reglerne. Og så har du et problem, hvis du har tilpasset hele dit system til disse produkter, og du ikke har en plan B.
Med en eller anden grund sender borgmesteren bolden videre til de højere myndigheder.
Det er nødvendigt med konkrete og brugbare europæiske løsninger for at sikre dette, så det vigtige spørgsmål ikke ender med at skubbe en kæmpe opgave over på myndighederne, hvilket fører til et unødvendigt stort ressourceforbrug, når det skal klares af alle EU-myndigheder.
Under alle omstændigheder går den europæiske standard før Chromebooks så det måtte kommunerne tage hensyn til.
Plan B
Alt er dog ikke så slemt, der er et alternativ, som hverken politikere eller konsulenter har overvejet, og det kræver ikke indkøb af nyt udstyr. Jeppe Bundsgaard, professor i pædagogik og informationsteknologi ved Aarhus Universitet, fandt på det. Som du kan forestille dig, har løsningen at gøre med open source.
Ifølge Bundsgaard:
… Først og fremmest løser overgangen det problem, der er grundlaget for al denne diskussion, nemlig at kommuner bruger programmer, der deler data med USA's efterretningstjeneste og sandsynligvis også bruger dem til udvikling og kommercialisering af produkter.
Det løser også det økonomiske problem, fordi de fleste moderne Chromebook-modeller giver dig mulighed for at installere Linux. Og du behøver ikke engang at installere Linux, da den danske regerings indsigelse er rettet mod brugen af Google Workspaces, bare udskift disse tjenester med den selvadministrerede open source-løsning Nextcloud det er integreres perfekt med Chromebooks.
Går vi tilbage til begyndelsen, har privatlivets fred omkostninger, men det gør dårlig forvaltning og uvidenhed også. Og de er højere. end beskyttelsen af privatlivets fred.