Sladderne siger, at Oracles største bidrag til gratis software var at have gjort så meget af OpenOffice-udviklerne vrede. OGDisse, der mistroede virksomhedens intentioner, besluttede at oprette deres eget projekt.
Vi kan argumentere i timevis, hvis Gimp er et alternativ til Photoshop, eller hvis nogen Linux-distribution er bedre end Windows. Men i 2009 ville ingen med rette mening have sagt, at OpenOffice var et gyldigt alternativ til Microsoft Office.. Faktisk kom de fleste af Linux-distributionerne med en lidt forbedret version kaldet OpenOffice Go, og de bragte i deres arkiver (i det mindste Ubuntu) en læser af Microsoft Office-filformaterne, der kørte under Wine.
Alt ændrede sig, hvornår En gruppe udviklere besluttede at oprette et uafhængigt projekt ved at flette OpenOffice og OpenOffice Go-koden og derved skabe LibreOfficog. Samtidig dannede de en enhed, der skulle garantere projektets finansiering og kontinuitet. Dokumentfonden.
Personligt kan jeg ikke lide at tale om gratis software i form af A som et alternativ til B. Jeg understreger heller ikke de filosofiske fordele ved gratis licenser. Jeg tror, at hvis du ikke kan bruge programmets egne funktioner til at anbefale det, fortjener det ikke anbefalingen. Evnen til at læse og ændre koden er irrelevant, hvis du ikke er programmør, for at være i stand til at gemme dine dokumenter vel vidende, at evnen til at få adgang til dem i fremtiden ikke afhænger af en virksomheds luner.
En stjerne er født
Oprindelsen til det, vi i dag kender som LibreOffice hLad os spore dem tilbage til 80'erne, da en tysk programmør ved navn Marco Börries oprettede en tekstbehandler til hjemmecomputere og MS-DOS kaldet StarWriter.. Derefter grundlagde han Star Division. Derefter blev et regneark og et tegneprogram tilføjet, så trioen blev solgt under navnet StarOffice. Den anden version af pakken havde allerede, at den også fungerede med Mac.
Nogle år efter, en hardwareproducent ved navn Sun Microsystem købte virksomheden fra Börries. Sun havde ingen tradition for at distribuere sådan software, og nogle mener, at det var billigere for dem at købe et firma, der udviklede softwarepakker end at betale Microsoft hvad han bad om licenser til sine tusinder af ansatte.
Det er ikke så langt hentet, som det ser ud, når du overvejer det i 2000 tillod virksomheden gratis download af StarOffice 5.2 og distribuerede den også på cd'er, der blev opnået i magasiner.
Nogle år tidligere var Netscape Communications ude af stand til at konkurrere mod Microsoft, Jeg havde besluttet at frigive kildekoden til Netscape-browseren. Det var grundlaget for den browser, vi i dag kender som Firefox.
Sol besluttede at følge den samme vej og frigav StarOffice-koden i 2000. To år senere kom OpenOffice.org 1.0.
2005 bragte os version 2.0 og et nyt filformat. Open Document Format (ODF). Tanken var, at dokumenter oprettet med OpenOffice kunne læses af ethvert andet program, der sikrede, at de altid var tilgængelige.
I dag understøtter selv Microsoft Office ODF-formatet, og på samme tid forbedrer hver nye version af LibreOfice understøttelsen af de oprindelige filer i den kontorpakke.
Hvad ligger bag koden. Dokumentfondens rolle
Bag LibreOffice-projektet er The Document Foundation. TDF blev oprettet som et velgørende fundament i henhold til tysk lov. Enheden er åben for deltagelse af enkeltpersoner såvel som virksomheder og stater.
I sin missionserklæring står det
Document Foundation's mission er at lette udviklingen af LibreOffice Community til en ny, åben, uafhængig og meritokratisk organisation. Et uafhængigt fundament afspejler tilstrækkeligt værdierne fra vores bidragydere, brugere og tilhængere, hvilket giver mulighed for et mere effektivt, effektivt og gennemsigtigt samfund. TDF vil beskytte tidligere investeringer ved at bygge videre på resultaterne fra det første årti med OpenOffice.org, tilskynde til bred deltagelse i samfundet og koordinere aktiviteter på tværs af samfundet.