Hvem ville sige. Selvom jeg altid har haft en Linux-computer i lang tid, og jeg ikke bruger Windows som mit hovedsystem, er sandheden, at jeg prøvede Linux for første gang i 2006. For mig opstod Linux i 2002, da en kollega «han spiste vores ører» til alle os, der henvendte sig til ham og talte om et styresystem, der altid fungerede, hvor man ikke behøvede at installere drivere... alt var rosenrødt. Men det havde eksisteret i lang tid, og et af de mest brugte skriveborde, hvis ikke det mest, har altid været GNOME.
I dag fejrer GNOME-projektet sin 25-års fødselsdag. Det var den 15. august 1997, da de gav sig til kende og sagde, at de ønskede at udvikle en gruppe af applikationer og software i form af gratis og venlige værktøjer, mere eller mindre som CDE og KDE gjorde, sidstnævnte i omkring 10 måneder . Hvordan GNOME er nu, er kendt af hele Linux-fællesskabet, men kun de af os, der er gamle nok, ved, hvordan det var, da det virkelig begyndte at sprede sig.
GNOME 1.0 var som en grim Windows, men det var kun begyndelsen
"Vi ønsker at udvikle et gratis og komplet sæt brugervenlige desktopapplikationer og værktøjer, der ligner CDE og KDE, men udelukkende baseret på gratis software."
Som de forklarer i deres festartikel, i marts 1999 blev GNOME 1.0 udgivet. De valgte GIMP Toolkit som deres base, og jeg er sikker på, at mange undrer sig over, hvad GIMP har med alt dette at gøre. "GIMP Toolkit" er nu kendt som GTK, og det er værktøjssættet, der former meget af GNOMEs æstetik. Interfacet var som det ses på følgende skærmbillede: det ligner Windows 95, men dårligere designet. Der er virtuelle skriveborde, men det havde ikke de bedste præsentationer.
Et år senere, i 2000, afholdt de den første GUADEC og meddelte fonden GNOME, dette allerede i august. I juni 2002 udgav de version 2.0, som heller ikke havde det bedste design, men de begyndte at forme, hvad der kort efter skulle bruges af et styresystem, der vakte en del snak: Ubuntu. Med hensyn til æstetik, og sammenlignet med Windows XP, for eksempel, var det aldrig dens stærke side, men ydeevnen var meget højere (og er det stadig).
Allerede i 2011 udgav de GNOME 3.0, meget sjældent for dem af os, der var vant til og komfortable med 2.x-versioner, men designproblemet begyndte at forsvinde. For nylig blev det i 2016 integreret med flatpak-pakker, en type pakke, der prioriterer over snap; næsten enhver app, der kommer ud til GNOME, dukker snart op på Flathub.
GNOME 42 kommer med et nyttigt skærmbilledeværktøj, men uden mange konfigurationsmuligheder
I 2021 udgav de GNOME 40, hæve tallet fra 3.x, så der ikke ville være nogen forveksling med GTK4. Selvom det aldrig rigtig har været dårligt, at gå op fra GNOME 2.x til 3.x så ydeevnen falde, er det prisen at betale for at flytte noget smukt. Med version 41 og 42 er skrivebordet blevet mere flydende og har således genvundet meget af det tabte terræn i dette afsnit.
Hvad har fremtiden?
Det vil tiden vise. Når man ser, hvad de har tilføjet, siden de gik op til 40, ser det ud til, at to ting står klart: præstationen vil blive bedre og bedre. På den anden side vil applikationerne have flere funktioner, men de vil ikke glemme en essens, der gør dem nemme at bruge for enhver type person. Vi skal også huske, at de har brugt Wayland som standard i lang tid, og snart burde det fungere fint uanset hvilket grafikkort vi bruger.
Særligt nævne nogle få gestus, der gør tingene meget nemmere for os, til det punkt at høre feedback fra brugere i fællesskabet, der har skiftet/vendt tilbage til GNOME bare for at kunne bruge dem. Fremtiden vil helt sikkert bringe os overraskelser, og de første vil ankomme, når GNOME 43 nå sin stabile version.
For alt andet ønskes du tillykke med fødselsdagen herfra, og mange flere på vej.